hvordan får man negle til at vokse hurtigt

Hvordan får man negle til at vokse hurtigt?

Synes du også at det er lækkert med naturligt lange negle? Men måske kæmper du en brav kamp om at få dine negle til at vokse sig lange og stærke, uden at de knækker undervejs. I så fald er du langt fra alene. Men hvordan kan det være, at neglene knækker ved en bestemt længde, eller ikke vokser sig stærke nok til at kunne tage særlig mange slag?  

Her kan du læse om nogle af de ting, der muligvis kan have en indvirkning på, at dine negle ikke vokser som du ønsker det.  

Negle i beauty-industrien 

Inden for beauty-industrien har negle fået deres helt kategori. Man kan købe alt fra neglelakker i alverdens farver og teksturer, som kan pryde de naturligt lange negle, til falske negle til påsættelse over de kortere, måske endda nedbidte negle.  

Et spørgsmål der er nærliggende at stille er: Hvorfor forholder det sig egentligt således? Der er noget ved lange og lækre negle der betager mange mennesker, og som gør, at negleprodukter er blevet en millionforretning.  

Go’s og no-go’s 

Det er svært at afgøre hvorfor det forholder sig således, og man vil formentligt få meget forskellige svar, alt efter hvem man spørger.  

Der findes som nævnt rigtig mange forskellige produkter til neglene, og nogle kan være utroligt fordelagtige, andre knap så gode. Et produkt, som har vundet indpas hos mange, er negleserummet. Nogle negleserummer skal efter sigende indeholde bl.a. forskellige aminosyrer og algeekstrakter, som af biokemiske årsager kan påvirke hvor hurtigt neglene vokser sig lange.  

Negleserum tilhører altså den del af produkter, som kan have en gavnlig effekt herpå. Men der findes også produkter, som man helst skal undgå.  

Mange benytter sig af neglelakker, og selvom selve neglelakken ikke nødvendigvis har en påvirkning på neglenes sundhed, så kan de produkter man bruger til at fjerne lakken med være særdeles usunde.  

Acetone er et stof, som er at finde i utroligt mange neglelakfjernere. Men dette kan have en udtørrende effekt på negle og neglebånd, og er derfor ikke et stof, der sætter de bedste forudsætninger for udgroning af sunde negle. 

Vitaminer, kost og sundhed 

Udover at der findes produkter som kan påvirke neglenes sundhed udefra, kan man, hvis man ønsker at gro sine negle lange, ligeledes sætte fokus på nogle af de ting, der kan påvirke neglenes sundhed indefra.  

Gennem en sund og varieret kost, er der nemlig større sandsynlighed for, at man får indtaget nogle af de vitaminer og mineraler, som kan styrke neglene. For at vokse flotte negle, kan det være en klar fordel, hvis man får indtaget vitaminer såsom vitamin B7 og vitamin D. Nogle mineraler der har samme effekt er eksempelvis silicium og calcium. 

Det sidste gode råd 

Utroligt mange mennesker har den rigtig dårlige vane at bide negle. Det tager ikke en astrofysiker at regne ud, at ønsker man at neglene skal gro sig lange og flotte, så skal de ikke konstant bides ned.  

Overordnet set kan man altså sige, at neglene har de bedste forudsætninger for at vokse hurtigt ved pleje – både indefra og udefra. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *